- afholdt af Blues2121
Lørdag den 28. november 2009
Juleblues med Mamas Blues Joint
Se billeder HER
Juleblues med Tournesol og Frank Further Blues Band.
Se billeder HER.
Årets Bluesnavn 2007, Peter Nande, levede op til titlen og spillede en forrygende koncert sammen med et garvet og veloplagt band .
Supportnavnet Bobadawdaw varmede op under de desværre alt for få fremmødte til dette støttearrangement.
Blues2121 takker begge bands for en gedigen indsats, som havde fortjent et større publikum.
Se billeder fra begivenheden:
Billeder fra arrangementer på Kulturellens fotogalleri er taget af: Christian Sjurmann
21. april 2007
Blues Resort gav liv til de gamle bluesnumre.
Efter en forrygende optræden, kunne Blues Resort tage sig en velfortjent pause og gøre status. Og de kan være meget tilfredse med deres indsats. Der er sammenhæng og fælles fodslaw i det band, hvilket afspejler sig i deres optræden.
Det er ikke sidste gang vi har hørt Blues Resort.
Tak fra bluesklubben for Jeres velvilje og troværdighed på scenen.
22. marts 2007
Støttekoncert med Billy Cross ( The Trio From Hell)
Se flere billeder her
Forrygende aften i Team Teatret!!
Alt gik op i en højere enhed, da The Trio From Hell gæstede Blues2121 en almindelig torsdag aften i marts. Herover ses Billy Cross flankeret af rockprofessoren Flemming Ostermann og madkværulanten Mik Schack.
Der var en fantastisk stemning, en vilje til at bakke op omkring foreningen, og musikerne, publikum og personale gav alt hvad de kunne for at gøre denne aften kanon!
Specielt tak til Billy Cross og hans venner for en autentisk og indlevende koncert. Tak til Johnny Krogh og hans venner for en opvarmning i særklasse, og tak til Team, Herning Kongrescenter, Excellent Wine og Aktiv Super for deres velvillige hjælp til, at denne dag blev historisk i Blues2121 regi. Vi fik, hvad vi gik efter, nemlig at få nedbragt vores regntunge gæld fra sidste års festival.
Selvom der er et stykke vej endnu, har alle været med til at løfte og holde gejsten oppe. Til slut skal lyde en særlig tak for det meget store fremmøde af publikum - tak for støtten, venner!
Super!!!
Vi glæder os allerede til næste støttearrangement med Blues Resort den 21. april.
Læs mere andetsteds på siden!!
25. november 2006
Juleblues med Frank Further Blues Band, Vokal Pleisure og Marc Rune
30. september 2006
LP-BluesBand
Weekenden den 11. og 12. august
Lørdag den 5. maj
Thorbjørn Risager og Blue 7
Så var der atter blues på Kulturellen. Thorbjørn og hans gutter leverede varen, og med to dele blues og en del swing, blev dansegulvet flittigt brugt.
En god aften med omkring 120 glade og opstemte publikummer.
Lørdag den 11. marts kl. 19.00 på Kulturellen, Herning:
Boat Man Love
Stine Larsen m. akkompagnement
Marsden
Blues-fri
aften
Bluesklubben
havde meget svært ved at leve op til sit navn - men alligevel blev det en
hyggelig aften på Kulturellen med lokale Boat Man Love som hovednavn
Af
Kim Hansen@herningfolkeblad.dk
»I've
got the blues!« har det lydt mange aftener, når bluesklubben har
arrangeret koncerter. Lørdag aften havde ingen »the blues«. Det blev i
stedet en glad aften med rock, folk, singer-songwriter, hygge og god mad.
Bent
Jensen fra Blues-klubben argumenterede for den blues-fri aften med en forståelig
logik: Hvis der kun skal fremvises gode danske blues-musikere, så er det
udvalg støvsuget inden året er omme, og klubben må lukke.
Derfor
kunne gæsterne konsumere varerne fra den store buffet og imens lytte til
Stine Larsen - forsanger i Strip Club Junkies - der gav en håndfuld hudløst
ærlige stille guitarsange. Så stille at publikum overdøvede hende, og
derfor tog hun rollen som det hun selv kaldte »opvarmnings-skrappedullen« og
fortalte med meget bestemt stemme, at hun ikke gad høre, hvad folk skulle
mandag morgen.
Boat
Man Love tog over klokken - næsten - 21:21. Rigtige musikere skal jo være
forsinkede.
Snakken
forstummede, da blues-fansene fint accepterede Boat Man Love. Bandet med
blandt andre Lind-brødrene Lars og Troels Skjærbæk er ikke blues, men bådsmændene
kan dog tage prammen en tur nedad Mississippi med deres sumpede folk-rock,
hvor forsanger Lars Skjærbæks stemme giver Bob Dylan-associationer, mens
bandet leverer en Creedence Clearwater Revival-lyd, så alle blues-fødderne
vippede fint med på Kulturellen.
Bandet
kunne dog godt have været mere imødekommende over for publikum og leveret
lidt blues. Alle ved jo, at Skjærbæk-knægtene kan levere al slags rytmisk
musik, så englene synger. De nøjedes med et enkelt kopi-nummer, hvor »Like
a rolling Stone« hurtigt fyldte dansegulvet helt ud.
Bandet
leverede fremragende udgaver af deres hurtige numre, mens deres stille sange
druknede i en blanding af snak ved bordene og halvsløve melodier - tilsat den
uskik, at mobiltelefoner bippede og sms'er blev sendt og modtaget.
Gennemsnitsalderen blandt gæsterne var på den erfarne side af de 40 år, men
alligevel har de uheldigvis taget ungdommens mobil-narkomani med sig.
De
godt 200 tilhørere fik til sidst det lokale poprock-band Marsden på det
gennemførte blues-fri arrangement. Det virkede dog som om blues-folket var
tilfreds med aftenen. 200 kroner for en god omgang mad, tre bands og hyggelig
snak med vennerne ved bordene, er da også en røverpris. Og i disse tider,
hvor Torvet er for kold til musik og Fermaten åbenbart har tænkt sig at
holde lukket indtil år 2121, er det rart, at Bluesklubben 21:21 leverer en
god aften for os elskere af live-musikken.
Årets navn næste gang
Næste arrangement i blues-klubben lever mere op til klub-navnet. Og det er endda fra den øverste skuffe af dansk blues. Thorbjørn Risager - Årets danske blues-navn 2005 - kommer på Kulturellen 6. maj.
Den 5. marts 2005
Trods det, at vi havde en kanonaften med Refers, så nåede vi ikke at få en anmeldelse,- beklager!
Blues2121 hviler ikke på laurbærrene efter den succesrige sommerfestival på torvet i Herning og et kanonarrangement med Doug Jay i oktober.
Det viste det rekordstore deltagerantal til årets juleblues/fest på Kulturellen lørdag den 27. november 2004.
Traditionen tro stod et af husorkestrene (Frank Further Blues Band) for at sammensætte det musikalske indslag, og at dømme efter antallet af svedene publikummer på det relativt lille område, der udgjorde dansegulvet, havde de formået at sammensætte det i en god cocktail af forskellige genrer.
"Lars & Steven" varmede op under middagen med gode gedigne ørehængere af bl.a Kim Larsen og Beatles.
Frank Further Blues Band med Lars Nørgaard i front gav publikum blues og swing en times tid, inden scenen blev overtaget af Alleycatz Revival, der med forrygende iver gav dem, der troede Elvis var død, noget at tænke over.
Slutteligt tog Frank Further over sammen med Lars & Steven i nogle fornuftige fortolkninger af et lille udpluk af John Hiatts sangskat. Tribute to John Hiatt og tribute to Blues2121, hvor overdans var nødvendigt for at stille publikums tilfredshed.
Om der var travlt i baren? Mon ikke!!!
BluesBent (formand) kunne tidligere på aftenen fortælle publikum, at foreningen har modtaget 5000,- fra Nordeafonden til indkøb af musikudstyr. Det luner jo så tæt på jul.
Ved H E R N I N G B L U E S - R O C K F E S T I V A L - 2004
hørte vi bl. a:
Henning Stærk
Festivalen 2004 på torvet i Herning blev en succes uden sidestykke, både vejrmæssigt, i forhold til antallet af publikummer og i forhold til musikken. Så læn jer tilbage og nyd nogle af de mange gode billeder, som beskriver successen bedre end ord.
1. maj 2004 Alan Haynes
med band - direkte fra Austin, Texas.
©Tekst og fotos: Vagn Buch-Pedersen, Herning Bladet
Normalt er det cowboys, olie og langhornet kvæg man forbinder med Texas - og måske de berømte Texas Rangers. Nogle sender også en tanke til USA's præsident Bush, der som bekendt også er rundet af den hede præriestat på grænsen til Mexico.
Lørdag aften fik et par hundrede gæster ved Blues 2121's koncert på Kulturellen så en helt anden dimension fra Lone Star-staten med hjem, da bluesguitaristen Alan Haynes var på besøg med sin trio.
Beskeden, ydmyg og, hårdtarbejdende lyder de tillægsord, som oftes hæftes på denne Austin's bedst bevarede hemmelighed. For modsat navne som Stevie Ray Vaughan, Albert King, Buddy Guy, Albert Collins, John Lee Hooker og Johnny Winter, er navnet Alan Haynes stort set ukendt uden for en snæver inderkreds. Men alle disse kendte bluesmusikere og mange flere til har han stået på scenen med, indspillet med og turneret med.
At han er både hårdtarbejdende og beskeden, var hurtigt tydeligt for et veloplagt publikum. Hvorfor dog holde pauser, når man lige så godt kan spille. Så det var ikke pauserne, der tog tiden, mens han og hans to medspillere, Uncle John Turner på trommer og Appa Perry på bas lod det ene forrygende bluesnumemr efter det anden næsten glide uafbrudt over i hinanden.
Da formanden for Blues 2121 i sin tid lancerede foreningens bluesfestival, var et af de erklærede mål at spille nonstop i 10 timer. Denne lørdag aften fik man det indtryk, at så behøver han ikke at hyre en god håndfuld bands eller to. Skal han have nonstop, så er det nok at sætte Alan Haynes i sving, så swinger han videre næsten helt af sig selv.
Forrygende var det, aldrig monotont, hele tiden afvekslende og hele tiden i et tempo, som kan få de fleste til at tabe pusten, når han for alvor rykkede i hegnet. Men det var heller ikke et hvilketsomhelst hegn, hans lange smidige fingre trak toner ud af. Set nærmere efter kunne man godt se, at guitaren var slidt. Godt og vel endda. Men redskabet for denne fremragende musikers virtuositet er også en gammel rød Fender Stratocaster fra 60'erne, og den er den samme, som Stevie Ray Vaughan brugte, da han indspillede „In Session“ i 1983.
Det var Blues 2121's hidtil største satsning på et enkelt navn, og det skuffede ikke. Tværtimod har det helt sikkert givet smag for mere af samme slags.
Ringere blev det ikke af selskabet. For ligeså legendarisk som den slidte, røde guitar er, lige så legendarisk - og med samme antal år i musikken bag sig - er trommeslager Uncle John Turner, der sad ved trommerne allerede i 1969, da Johnny Winter gik på scenen i Woodstok til verdens første rockfestival. Og bassen ligger med usvigelig sikkerhed i hænderne på Appa Perry, der hjemme i Texas er den faste ankermand for et utal af bluesmusikere under navnet Appas Blues Power.
- den 29 november 2003
Endelig var der igen arrangement i blues21:21 og denne gang havde formanden annonceret, at det skulle være noget særligt, såvel på den kulinariske front, som på den musikalske, og der blev lovet overraskelser. Hvad kunne vel overraskelserne være? Havde Bent fået fat i Johnny Madsen, eller var det Clapton der lige kom en smut forbi? Spørgsmålene var flere end de umiddelbare svar, og spændingen steg efterhånden, som kl. 21.21 nærmede sig.
Men allerede inden de musikalske overraskelser skulle indfinde sig, havde vi oplevet de kulinariske overraskelser. På trods af diverse vanskeligheder af såvel fysisk som økonomisk karakter, lykkedes det for Lars Nørgård (sanger i FFBB) at fremtrylle en fantastisk god julemenu, -her var virkelig noget at skrive hjem om, man kunne virkelig smage, at her var der arbejdet professionelt, ja svinekammen var så god, at de 5-6 første borde tog så hårdt for sig af denne ret, at vi, ved det sidste bord, måtte tage til takke med en vidunderlig mørbradbøf i en fantastisk sovs. En stor ros til Lars for aftenens første positive overraskelse.
Klokken 21.21 var vores gode gamle husorkester Vestjydsk Rock kapel klar til at gå på scenen. De lagde ud med en god gang solid blues og rock, og man må erkende at bandet bliver bedre og bedre, -der er meget fornemt styr på lydbilledet, og man kan oplever, at de forskellige bandmedlemmer træder mere i karakter, og tør komme længere frem til kanten, og vise nye sider af sig selv, ja man oplever, at det efterhånden er en meget sammenspillet gruppe, som skaber en rigtig god stemning, og som passer perfekt til en sådan aften. Et fint og fornemt første sæt.
Så var første sæt forbi, og her var en anden overraskelse, som var med til at gøre aftenen positiv. Steffen fra Sound Check havde sammensat et meget fornemt pauseprogram, hvor han på særdeles fin måde havde blandet musik, som medvirkede til at den gode stemning intensiveredes (jeg tror han har en DJ i maven).
Nå, nu kunne der vel ikke være flere overraskelser, men hvad sker der så? Ind træder lederen af musikskolen, Ole Vels, ham har vi ikke set længe, og han har basguitaren med, der må være noget i gære, -ved nærmere eftersyn ser jeg andre, som jeg ikke har set i lang tid, bla. Søren Johansen, keyboard spiller, Lars Jespersen, guitarrist og meget andet, samt hans bror Christian, som bare kan det der med at traktere et trommesæt. Og pludselig ser jeg, at vores egen guitarist Tom "slowhand" Facius også skal på scenen, med sin gamle slidte Fender, -hvad sker der.
Ja. hvad sker der? En fed positiv overraskelse, det gamle Herning band "Good Gossip" er genopstået, og jeg hører at de kun har haft en ½ time til at øve sammen, men de spiller som de gjorde i de gode gamle dage. Det er samspil af høj karakter, og ingen skal fremhæves frem for andre, utroligt fint lydbillede, og solide og gode numre fra før verdenen druknede i popstars og stjerne for en aften og personlig markedsføring. Det er den ægte vare, det er folk, der kan lide at spille, og de kan spille, -flot gået, og forhåbentlig på gensyn.
Så kom næste store positive overraskelse, Vestjydsk gik på scenen igen, og pludselig kom en lille fin dame vandrende ind på scenen, hun fyldte ikke meget i landskabet, men så begyndte Lydia at oplade sin smukke røst, og hvilken stemme, hun kan bare det der, en enorm fed energi og gode viberationer, en pige, der ikke skal med i stjerne for en aften, hende skal og må vi høre mere til. Godt gået, en rigtig positiv overraskelse.
Ellers fortsatte aftenen på bedste vis, Frank Further bluesband (FFBB) gav også et par numre, men det må andre omtale, man anmelder jo ikke sig selv. Vestjydsk gjorde et solidt stykke musikalsk arbejde, som medvirkede til at aftenen kunne rundes af på bedste vis.
Jeg kan konstatere at vi havde en utrolig fed aften, med masser af positive overraskelser og med et meget flot fremmøde. Det er sådan en aften, der fortæller, at der er behov for Blues21:21 også i fremtiden.
Jørn Zaulich
" O U R L O V E F O R T H E B L U E S "
LØRDAG DEN 5. APRIL 2003
-------------------------------------------------------------------------
På denne, vor 11. bluesfest, havde vi valgt at præsentere et band
med blæs - noget vi ikke har haft før. Mike Andersen Band anført
af næsten 2 meter høje Mike Andersen selv på vokal og B.
B. King inspireret guitar, hans lige så høje storebror Mads "Tiny"
Andersen på trommer, Dave Stevens (tidligere med Paul Lamb And The King
Snakes) på el. bass og floor bass, Claus Sand (spiller sideløbende
i Frimer Band) på tangenter, Morten Elbek på¨tenor sax og
Rasmus Bøgelund på trompet.
Sidst på eftermiddagen ankom bandet til Kulturellen, hvor solen stadig
skinnede i den gamle, hyggelige skolegård. Inden vi bar gearet op, forklarede
vi dem om sommerens blues/rock-festival her i disse smukke omgivelser. Fortalte
dem, at sidste år - debut´en - var en succes (Claus Sand nikkede,
han var her jo som en del af Ole Frimer Band) og at programmet for i år
nu var klart, booket og snart bliver offentliggjort. Her er de ikke på,
- men måske næste år og det var de noget interesserede i.
Kl. 21:21 præcis - som stilen er - efter at vi havde nydt den store,
lækre buffet - denne gang med den kæmpestore pande indeholdende
2 lækre gryderetter - en med oksekød og en med kalkun i karry
- gik de på. Mike Andersen introducerede aftenen således: "
Hjemme i Århus, hvor vi kommer fra, har vi mange musikerkolleger, som
taler varmt om det her sted i Herning, der hedder Bluesklub 2121, hvor lige
så snart man starter med at spille, så er der rigtig mange, der
danser. Hvis I har vores CD, så lyder 1. nummer nogenlunde sådan
her", hvorpå de lagde ud med det Huey Lewis inspirerede "Who´s
Cheatin´ Who" - et P4 radiohit, som takket være Alex Nyborg
Madsen er blevet powerspillet i radioen. Godt 1 minut inde skete det, der
ikke burde ske. Strømanlægget blev overbelastet og - afbrudt!
Uroen hos band og Blues2121`s bestyrelse var tydelig. Nå, et par minutter
senere og 2 scenelamper færre var vi "på igen" og Mike
sagde friskt fra scenen, at nu prøver vi igen forfra på samme
nummer og lidt ude af takt efter det lille uheld kørte de sig igennem
det. Ved andet nummer havde de nu fundet roen igen og nu var der flere folk
på dansegulvet end ved bordene. Det viste sig senere, at flere af gæsterne
ikke havde bidt større mærke i det lille strømsvigt.
Selvsikkert, professionelt og utroligt tight kørte de aftenens 3 sæt
igennem debutalbummet med lidt lånte numre "Yield Not To Temptation",
"Who Will The Next Fool Be" og åbningstracket, samt Mike Andersens
egne velskrevne kompositioner "I Was Wrong" (også et P4 meget
spillet nummer), balladen "Right Now It Hurts" og den fabelagtige,
slæbende hyldest til Memphis´ og Chicago´s gamle blueskæmper:
B. B. King, Bobby Bland, Rufus Thomas, Muddy Waters og Buddy Guy i titelsangen
"My Love For The Blues" med den finurlige linie: "It´s
too late to see Muddy but then again Buddy Guy will do for me". Og at
dømme efter bandets spilleglæde er det den ægte kærlighed
til blues, r´n´b og soul, der netop kendetegner denne sextet og
de fik ved selvsyn at se, at de spillede for rigtig mange danseglade. Det
gav en positiv smittende effekt tilbage til bandet, som så lige gav
den en ekstra tand. En del numre, der endnu ikke er på CD kunne være
materiale til den næste, som der helt sikkert er et publikum til. Dette
er i den grad et band på vej op - ingen tvivl om den sag. De lyder som
om, de har spillet sammen i rigtig mange år på trods af at den
høje kapelmester er en ung mand på kun 26.
Da aftenen gled over i natten og sidste sang var spillet, ville bandet give
et allersidste ekstranummer, nemlig den de startede med og hvor det lille
uheld indtraf. "Vi vil gerne sige tak til publikum og bluesklubben, det
har været dejligt at spille for Jer. Vi ved, at I har en rigtig fed
festival om sommeren nede i skolegården. Vi er ikke med i år,
men måske ses vi dernede i August 2004" og med de år ord
rykkede de en kanonudgave af "Who´s Cheatin´ Who?" af.
- Jamen Mike, det er da bestemt ikke utænkeligt!!!
Antallet af festende gæster var ikke så stort denne gang, men
de der var der, havde en forrygende aften i selskab med venner og dette fantastiske
Århusorkester. Også et, vi lægger i vores gemmepulje af
bands, vi gerne vil have på besøg igen. En helt igennem uforglemmelig
aften. Min svigerinde, som var ankommet sent lige inden sidste nummer og aldrig
havde været der før, sagde: "Her er da hyggeligt - er det
dér, de spiller blues? Jeg tror, jeg vil med næste gang, I holder
det her".
Anmeldt af Steffen Vester, Sound Check.
1. februar 2003
Da Lightnin’ Moe vendte tilbage
Vi havde lovet os selv og de mange, der oplevede Århusdrengene ”Lightning Moe and his Peacedisturbers” i vinteren 2002, at vi ville få dem tilbage til endnu en bluesaften på Kulturellen – og det skete så lørdag den 1. februar 2003, hvor de trådte op på scenen kl. 21:21 præcis.
Og det stod snart de ca. 200 mennesker, der denne kolde vinterdag havde fundet frem til Kulturellen i Nørregade, klart, at vi stod over for én af de virkelig medrivende bluesaftner i klubben. Arrangementet var vores 11. i de to og et halvt år bluesklubben har eksisteret.
I øvrigt kan man gøre sig en sjov iagttagelse, når man er med til alle arrangementer, nemlig at der er tale om et fantastisk skiftende publikum, som enten vælger at være med p.g.a. det aktuelle band, eller p.g.a. et for dem passende tidspunkt af året. Tager vi således vores bluesfestival i august med, vil jeg anslå, at vi skiftevis har fat i et sted mellem 1 og 2.000 forskellige mennesker. Ikke dårligt!
Men tilbage til den 1. februar. Antallet af såvel spisende gæster som gæster, der kom senere, var faktisk ny rekord ved vore normale aftenarrangementer. Mange var givetvis kommet p.g.a. deres oplevelser sidste år med bandet, og andre havde hørt om det, og den succes klubben har med arrangementerne, og det lover jo godt for fremtiden.
Efter middagen, og før aftenens bluesband tog over, var der indlagt en times musikalsk overraskelse med de lokale ”drenge”, der kalder sig ”Duoen”.
Et par festlige fyre, der med deres guitarer og sang, fyrer et miks af Kim Larsen, irsk folkemusik og ”Den knaldrøde gummibåd” af på en måde, så publikum helt sikkert var varmet godt op blues’en.
Og kl. 21:21 kom der musikalsk lige nøjagtig så meget ”tryk på”, som vi havde forventet.
De fire medlemmer af Lightnin’ Moe gør det fantastisk godt, de kommer ud over scenekanten med deres medrivende blues, der er inspireret af den ægte amerikanske sorte blues fra 50’erne. Morten ”Moe” Stenbaeck med sin sang og mundharmonika driver de andre med, ikke mindst den fabelagtige guitarist Kasper ”Lefty” Vegeberg, der giver sig 110 %. Bandet leverede den ægte blues tilsat deres helt egen stil, som også appellerer til det lidt mere rockede publikum.
En fantastisk bluesaften blev det til, og vi kan godt love, at det nok ikke er sidste gang, vi kommer til at møde Lightning Moe and his Peacedisturbers i BluesKlub 2121.
Anmelder: Bent ”Blues” Jensen
16. november 2002
Den ene succes efter den anden overgår BluesKlub2121. Lørdag den 16. november havde vi besøg af Blue Junction, og efter at have hørt Ole Frimer på festivalen i august, kunne vi se frem til en god aften. Med sig havde han denne gang Uffe Steen, som skulle vise sig at være en guitarist i den bedste klasse.
Fra første sang var dansegulvet fyldt op, og selvom der var rock og swing ind imellem, så var der sat focus på bluesmusikken, og der blev fyret det ene rif af efter det anden. For os andre middelmådige var det godt nok træls, at Uffe er venstrehåndet og tilmed havde vendt strengene en omgang. Det var håbløst at hente nogle fif der!!
Fadøllene var nu også gode, forresten.
Freddy Sangild gav den en times opvarmning, og efter hvad jeg nåede at høre i det sidste nummer med Erik Clapton, så har han været med til at varme op under et stemningsfyldt og forventningsfuldt puplikum.
Og forventningerne blev i den grad indfriet!!
Godt gået, atter en gang!!
- lørdag den 10. august 2002
En verdenspremiere
løb af stablen denne skønne augustlørdag under kastanietræerne i den gamle
skolegård, nu Kulturellens gård, lige midt i hjertet af Herning. Vejret var
med os, publikum var med os, og - skulle det vise sig - musikken var med os.
Det blev kort og godt en meget, meget god oplevelse for alle, der stak hovedet
inden for og spenderede en hel hundredekroneseddel på at opleve 10 timers
forrygende oplagt blues og rock, leveret af 7 bands fra skiftevis scene 1
og scene 2.
Samtidig var det kulinariske helt i top, leveret og serveret af nogle veloplagte
”old boys” fra madklubben ”Madekvilibristerne” i Lind.
Samlet set en stor succes for den kun 2 år gamle bluesklub i Herning, og vi
kan da også allerede nu løfte sløret for, at vi har besluttet os for at lave
festival samme sted igen næste år, nærmere bestemt lørdag den 9. august
2003. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen!
Musikalsk indledtes dagen med århus-bandet ”Creedence Clearwater Review”,
der trods det for musikere umenneskeligt tidlige tidspunkt på dagen leverede
varen, så man ind imellem skulle knibe sig i armen for ikke at tro, at det
var ”…Revivals” selv, der var kommet.
Efterfølgende var det de helt unge ”opkomlinge” i Herning-bandet ”Moscow”
der tog over og fik overbevist også det ikke helt unge publikum om, at fremtiden
fortsat også kommer til at byde på god rock og bluesmusik.
Var de to første bands ikke den rene bluesvare, så kom den til gengæld med
”Ole Frimer Band” fra århus. Der blev spillet blues, så englene kunne høres
baske med vingerne, og vi kunne som arrangører kun glæde os over, at vi allerede
havde booket Ole Frimer med hans ”Blue Junction ” band til lørdag den 16.
november 2002 på Kulturellen.
Imellem de to sidste ”professionelle” bands leverede vore egne husorkestre
”Frank Further Blues Band” og ”Vestjysk Rockkapel” en engageret og god indsats,
som vi efterhånden kender dem og ved de kan, og vi er glade og stolte over
også selv at kunne levere musik til vore arrangementer ind imellem.
Som de berømte ”rosiner i pølseenden” leverede ”Midnight Blues” og ”Billy
Cross & All Star” en indsats, der fuldt ud levede op til vore store forventninger.
Ja, midnatsdrengene med bl.a. den gamle trommeslager fra Gasolin, Søren Berlev,
og den ”skaldede” kok overgik de flestes forventninger, og tog publikum med
storm med en god gang rå rock for fuld udblæsning.
Aftenens hovednavn, Billy ”Kryds” skuffede heller ikke. De fire ”superhåndværkere”
inden for rock og blues satte således et punktum, der på glimrende vis understregede
dagens musikalske succes.
En lang, og for os også anstrengende, dag var slut ved midnat og selv om klokken
skulle blive 4 inden gården lignede sig selv igen, så var det anstrengelserne
værd. Vi havde gjort det – lavet en knaldhamrende succes festival, der meget
vel kan gå hen og blive en solid Herning tradition. Og så gav arrangementet
endda overskud. Velkommen igen den 9. august 2003!
- 6. april 2002
Se Shuffle Kings websted
Atter en gang kanonsucces i bluesklubben. Dette syvende arrangement viser bare, at vi har ramt rigtigt med dette koncept. Ialt har 700 - 800 forskellige mennesker nu været til bluesaften. 160 spisende gæster samt et par snese tilløbere kunne atter en gang opleve en bluesaften med gang i. Shuffle King levede op til de musiske forventninger med en god gang gedigen swing/blues, i nogle gode arrangementer, som krævede mere end et par timer i øvelokalet. Et godt velfungerende band, rent teknisk. Publikum var i form, og selvom stemningen var i top, savnede vi lidt, at orkestret kom ud over scenekanten. Deres fornemmelse for, hvad der skete på dansegulvet, kom ikke til udtryk i deres optræden. Men deres tekniske formåen var iorden, og måske var koncentrationen om dette årsagen til det manglende step ud over kanten. Alt andet lige, så måtte vi igen ud i "overdans",- så efterhånden som aftenen skred frem, skete der trods alt noget alligevel.
- 2. februar 2002
Efter “Øernes” I november troede vi faktisk ikke rigtig på, at vi kunne få fat i et band sådan lige med det samme, som kunne give os en tilsvarende oplevelse – for når alt kom til alt, så kendte vi jo ikke rigtig de unge århusdrenge med det lange og lidt kryptiske navn så godt igen. Vi havde hørt en CD, og vi troede på dem… og så skete det. Den mest medrivende, sveddryppende, rockende og fede bluesaften blev det til på Kulturellen den aften!!! Det er sådan en aften, man bliver pavestolt af at have været med til at skabe BluesKlub 2121. Det var som om, den gamle skoles festsal i Nørregade pludselig blev verdens navle, alle følte sig 10 år yngre, blev på dansegulvet og i salen til den sidste blå tone havde lydt - og da ”Lightning Moe…” sluttede af med den sloweste slowblues, der nogensinde har lydt vest for den jyske højderyg, stod det tydeligt malet i ansigtet på de 150, der var med til oplevelsen – bare vi kunne få noget mere! Musikalsk leverede de friske gutter nemlig nogle forrygende bluesnumre, og det var den ægte vare, serveret med en entusiasme og udstråling, der virkelig nåede ud over scenekanten og ned til den fjerneste krog. Under mottoet ”Good Old House Rockin’ Blues” leverede Morten ”Lightning Moe” Stenback en forrygende, og overraskende rå (i forhold til alderen og den whisky, han kan have nået at konsumere) bluessang, afvekslende med en mundharmonika med en himmelsk bluessound. Helt forrygende var også Kasper ”Lefty” Vegeberg på guitar, og i det hele taget udgjorde de fire en sammentømret helhed med en fantastisk god lyd. Og kom ikke og sig, at vort publikum i BluesKlub 2121 ikke kan danse og more sig til den ægte bluesvare – det var kanon, og der er kun ét at sige, vi må(!) ha’ ”Lightning Moe and his peacedisturbers” til Herning igen!! Og maden var for resten også i top, som sædvanlig (og det var en helt ny menu)…
- 17. november 2001
Det
skulle vise sig at blive en af de mest forrygende aftener i den unge bluesklub.
Der var virkelig gang i de ”gamle” drenge fra de danske sydhavsøer, og fra
første til sidste nummer var der trængsel på dansegulvet til livlig, dansevenlig
blues/rock.
Eneste minus ved Øernes Blues Band var, at vi ”kun” havde bestilt dem til
2 lange ”sæt”, og allerede ved midnat var de ved at sige godnat. En hurtig
handel fik dog en halv times musik mere på banen, men for fremtiden slipper
ingen med mindre end 3 ”sæt”, når de spiller i BluesKlub 2121. Forrygende
godt bluesmusik, forrygende aften – det er nok ikke sidste gang, vi bestiller
Øernes Blues Band.
Imponerende, som herningenserne (og efterhånden også folk fra andre steder
i det jyske) har taget imod bluesen. Altid fest og godt humør, og så er det
slet ikke de samme, vi har set til vore hidtidige 5 arrangementer – et kvalificeret
gæt er, at vi efterhånden har haft fat i over 500 forskellige mennesker: Det
lover godt for fremtidens blues i Herning.
med vore husorkestre. Vestjysk Rock Kapel lagde ud med noget overvældende god danserock blandet op med nogle bluesnumre. Det var helt tydeligt at orkestret havde smugtrænet op til dette arrangement - publikum blev lagt ned.
Frank Further
Blues Band havde tjansen med at slutte aftenen af. Endnu engang sås
der svedige folk på dansegulvet.
Uforfalsket
blues kunne høres ved det tredje arrangement, som BluesKlub
2121
havde inviteret til på Kulturellen i Herning.
170 oplagte gæster havde forinden indtaget et mindre måltid, med tilhørende
drikkevarer, da Kenn Lending m. band gik på scenen.
Der var langt ml. scenen og gæsterne, så Kenn Lending gik ned blandt puplikum
og viste tænderskærende og nakkedragende teknikker på sit instrument.
En god start, som gav resten af aftenen et intimt tilsnit, hvor bluesen,
blandet med lidt dansevenligt rock lod aftenen forløbe til alles store tilfredshed.
Men Kenn Lending: Selvom det er blues, og selvom du er hvid, så kunne du godt
have " frigivet" dine slaver denne aften og givet dem lov til at
vise lidt mere af deres kunnen.
Det var lidt for meget guitaren, der kom til udtryk.
afholdtes d. 16. december 2000. Her underholdte Horsensbandet J.J. and his Blues Engine med en sej gang blues, der ledte tanken hen på, om bluesmusikken mon egentlig stammer fra Horsens? Det forlyder, at formanden underholdte med danske julesange for en mindre kreds af interesserede i et tilstødende lokale.
blev afholdt lørdag d. 30. september 2000. Ved dette første arrangement, der blev holdt under konceptet "Blues, ben og bajere", var der fuldt hus. To lokale bands, Frank Further and the Big Breads samt Vestjydsk Rockkapel spillede op til svedig dans. Aftenen afsluttedes med en gang jam-session med de lokale kræfter, der endnu havde kræfter!
Her billeder fra arrangementet:
Formanden byder velkommen
Vestjysk Rockkapel
Frank Further and the Big Breads
Der er fart over Kenn Skiffard